Videnskab
Nyt studie: Træthed fylder markant i skolebørns egen oplevelse af trivsel
Observationer og interviews med elever fra tre klassetrin viser, at mangel på energi dukker op på tværs af samtaler om skoledagen – og at børn og voksne ikke altid mener det samme, når de taler om en pause.
Træthed og mangel på energi fylder gennemgående, når skolebørn selv beskriver deres trivsel. Det peger et nyt studie fra Aalborg Universitet på efter observationer og interviews med elever fra 2., 4. og 7. klasse.
Postdoc Camilla Brændstrup Laursen fulgte elever på en folkeskole i en større dansk by gennem samlet 60 dage som led i et forskningsprojekt om krop og trivsel. Undervejs blev oplevelsen af udmattelse ved med at dukke op.
”Uanset hvilket emne jeg talte med børnene om, vendte de tilbage til oplevelsen af at mangle energi og være udmattede. Det blev så gennemgående, at vi ikke kunne ignorere det,” siger Camilla Brændstrup Laursen, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, som er udgivet i tidsskriftet Social Science & Medicine.
Ifølge pressemeddelelsen fra Aalborg Universitet bygger undersøgelsen på kvalitative interviews og observationer og er ikke designet til at fastslå, hvor udbredt udmattelse er blandt danske skolebørn generelt.
Ikke kun et spørgsmål om søvn
Børnenes beskrivelser handlede ifølge forskeren ikke alene om at have sovet for lidt.
”Børnene beskrev ikke kun træthed som et resultat af for lidt søvn. De fortalte om lange dage, krav og en oplevelse af konstant at skulle præstere. Det er noget andet end bare at være lidt småsøvnig, og det er derfor, vi skal tage det alvorligt,” siger Camilla Brændstrup Laursen.
Studiet peger samtidig på, at udmattelse kan komme til udtryk forskelligt afhængigt af elevernes alder. Blandt de ældre elever observerede forskeren oftere passivitet, mens de yngre børn oftere reagerede med uro og mere fysisk aktivitet.
”De ældre elever lukkede ofte ned, mens de yngre gearede op. Det var forskellige måder at reagere på, men i begge tilfælde kunne jeg se, hvordan niveauer af energi og udmattelse varierede i løbet af skoledagen,” siger hun.
I nogle klasser observerede forskeren desuden, at trætheden påvirkede deltagelsen og de sociale relationer.
Læs også:
Børn og voksne kan forstå pauser forskelligt
Studiet retter også opmærksomheden mod skolernes brug af bevægelse. Forskerne fandt, at både elever og lærere havde en forestilling om, at bevægelse kan hjælpe, når elever bliver trætte eller urolige.
Men for børnene var en pause ikke nødvendigvis det samme som fysisk aktivitet.
”En pause er ikke nødvendigvis lig med bevægelse. For ét barn kan det være fodbold, for et andet kan det være at sidde alene i en sofa. Når voksne bestemmer, at ’nu skal vi have bevægelse’, kan det stadig føles som en del af skolens krav, og så er det ikke en pause i børnenes øjne,” siger Camilla Brændstrup Laursen.
Dermed peger undersøgelsen på en forskel mellem den aktivitet, voksne kan opfatte som et afbræk fra undervisningen, og det, børnene selv oplever som en reel pause.
Træthed er ikke det samme som mistrivsel
Forskerne konkluderer ikke, at trætte skolebørn nødvendigvis mistrives. Camilla Brændstrup Laursen understreger, at det naturligt kræver energi at komme gennem en lang skoledag.
Studiets pointe er i stedet, at trivsel ifølge forskerne også bør undersøges som en kropslig erfaring og ikke kun gennem fokus på mental sundhed.
”Jeg tror ikke, at alle trætte skolebørn er i mistrivsel. Men vores studie viser, at udmattelse er et fysisk, mentalt og socialt fænomen, som kan pege på forhold i skoledagen, der udfordrer trivsel,” siger Camilla Brændstrup Laursen.
Hun peger samtidig på, at den type erfaring ikke nødvendigvis bliver synlig i de spørgeskemaer, der ofte bruges til at undersøge trivsel.
Undersøgelsen er en del af projektet Krop og trivsel. Skolebørns hverdagsoplevelser, som er finansieret af Center for Sundt Liv & Trivsel. Den videnskabelige artikel er udarbejdet af Camilla Brændstrup Laursen sammen med Cecilie Winther Bang, Charlotte Nørkjær Eggertsen, Søren Hagstrøm, Helle Lønstrup Haslund-Thomsen og projektleder Sine Agergaard.
Læs også: