Nyt byggeprojekt sigter mod at spare op til 100.000 ton CO₂ om året

Et nyt dansk udviklingsprojekt skal undersøge, om biokul kan erstatte letklinker i et af byggeriets mest udbredte blokmaterialer.

Teknologisk Institut, CRH Products og CEBRA står bag projektet CHARBLOCK, som over de næste to år skal teste, hvor stor en andel af letklinkerne i letklinkerblokke der kan erstattes uden at gå på kompromis med materialets egenskaber.

Ifølge projektets foreløbige beregninger kan en fuld erstatning potentielt reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i Danmark.

Det er dog endnu et teoretisk maksimum. Projektet skal netop afklare, hvor stor en erstatning der reelt er teknisk mulig.

Fra fem til op mod 70 procent

Projektet bygger videre på erfaringer fra CHARBUILD, hvor biokul blev anvendt i letbetonelementer.

Her udgjorde letklinker omkring fem procent af materialet. I traditionelle letklinkerblokke kan andelen derimod være op mod 70 procent, og derfor er potentialet større – men også den tekniske udfordring.

– Potentialet er betydeligt. Letklinkerblokke er et af de mest udbredte byggematerialer i Danmark, og selv en delvis erstatning af letklinkerne med biokul kan potentielt medføre store CO₂-reduktioner, siger projektleder Nina Marie Sigvardsen fra Teknologisk Institut.

Biokul binder kulstof

Biokul fremstilles ved pyrolyse, hvor biomasse opvarmes under iltfattige forhold.

Ifølge projektets beregninger har biokul et klimaaftryk på cirka minus 2.350 kilo CO₂ pr. ton materiale, mens letklinker er opgjort til cirka 170 kilo CO₂ pr. ton.

Forskellen skyldes, at kulstof fra biomassen lagres stabilt i biokullet i stedet for at blive frigivet til atmosfæren.

Projektet beskrives derfor som et eksempel på, hvordan CO₂-opsamling, anvendelse og lagring kan integreres direkte i byggematerialer.

Presset stiger på byggematerialerne

Letklinkerblokke bruges især til fundamenter og indvendige vægge.

Den årlige danske produktion estimeres i projektet til omkring 92.000 kubikmeter, og derfor kan selv en delvis ændring i materialernes sammensætning få betydning for det samlede klimaaftryk.

– Byggebranchen er under pres for at levere dokumenterbare CO₂-reduktioner, kravene i bygningsreglementet skærpes løbende, og med de nuværende materialer og teknologier bliver det stadigt sværere at leve op til dem, særligt for betonmaterialer, siger Nina Marie Sigvardsen.

CHARBLOCK er finansieret gennem INNO-CCUS-partnerskabet med støtte fra Innovationsfonden.